Onboarders
Boarding-universet

Discipliner

Preboarding: rejsen begynder, når kandidaten siger ja

Tiden mellem underskrift og første arbejdsdag er ikke bare ventetid. Det er en særlig overgang, hvor den kommende medarbejder både glæder sig, forbereder sig og måske spørger sig selv: Valgte jeg rigtigt? Er de stadig lige så interesserede i mig?

God preboarding holder relationen varm, skaber tryghed og gør det lettere at komme godt fra start.

En følsom fase

Fra kandidat til kommende kollega

Når kontrakten er underskrevet, er rekrutteringen formelt afsluttet. Psykologisk er relationen stadig ny og sårbar. Stilhed kan skabe usikkerhed, mens tydelig og personlig kontakt bekræfter den kommende medarbejder i, at beslutningen var rigtig.

Bekræft valget

Vis den kommende medarbejder, at interessen ikke sluttede, da kontrakten blev underskrevet.

Skab tryghed

Giv klarhed om det, der skal ske frem mod første arbejdsdag, og om, hvad der venter efter starten.

Opbyg relationen

Lad den nye møde sin leder, kolleger og arbejdsplads, før alt skal ske på én gang.

Et særligt vindue for kommunikation

I har den kommende medarbejders opmærksomhed

Den kommende medarbejder er ofte ekstra nysgerrig på sin nye arbejdsplads. Hvad er det for en organisation, jeg skal være en del af? Hvad står den for? Hvilke mennesker, historier og ambitioner møder jeg?

Det gør preboarding til et særligt kommunikativt vindue. Her kan HR formidle centrale budskaber, organisationen fortælle sin historie, og den kommende medarbejder begynde at forstå kulturen og den større sammenhæng, rollen bliver en del af.

Det handler ikke om at sende mest muligt, men om at vælge det, der skaber mening, identifikation og lyst til at begynde.

Fortæl organisationens historie

Gør strategi, kultur og værdier levende gennem mennesker, fortællinger og konkrete eksempler.

Sæt rollen ind i en sammenhæng

Hjælp den kommende medarbejder med at forstå, hvordan jobbet bidrager til organisationens opgave og ambitioner.

Skab tidlig identifikation

Giv den nye noget at spejle sig i og glæde sig til at blive en del af.

Preboarding
KulturReglerNetværkSamarbejdeKompetencerResultaterMeningAutonomiMestringFormeForbindeUdfolde
  • Inspirer mig med jeres fortælling
  • Hjælp mig med at gøre det rigtigt fra starten
  • Skab de første relationer for mig
  • Præsenter mig for mit team
  • Klæd mig på og vis mig den faglige udfordring
  • Fortæl mig, hvad der forventes af mig

Brug motivationen, med omtanke

Den nye vil gerne være godt forberedt

Mange kommende medarbejdere er ivrige efter at komme i gang. Preboarding giver mulighed for at ordne praktiske forhold, give adgang til relevant viden og skabe et første indblik i organisationen.

Men engagement må ikke forveksles med ubegrænset kapacitet. Den kommende medarbejder er måske stadig i sit tidligere job, skal afslutte opgaver og tage afsked med kolleger. God preboarding prioriterer derfor det vigtigste og gør forberedelsen overskuelig, frivillig og meningsfuld.

Hvad kan med fordel ske før første arbejdsdag?

Praktisk klarhed

Få kontrakt, systemadgange, udstyr, arbejdssted, kalender og de første aftaler på plads.

Relationel landing

Skab kontakt til lederen, teamet og eventuelt en buddy. En kort hilsen eller uformel samtale kan gøre en stor forskel.

Organisatorisk fortælling

Introducer organisationens historie, formål, kultur og ambitioner gennem nøje udvalgt indhold.

Relevant forberedelse

Del den viden, der gør den første tid lettere, tydeligt prioriteret og i en passende mængde.

En værdig overgang

Respekter, at den kommende medarbejder samtidig er ved at afslutte noget andet.

Hvad god preboarding skal føre til

På første arbejdsdag skal den nye ikke begynde fra nul

Et godt preboardingforløb betyder, at den kommende medarbejder møder ind med en oplevelse af:

  • Jeg er stadig ønsket.
  • Jeg ved, hvad der skal ske.
  • Jeg har allerede mødt nogle af de vigtigste mennesker.
  • Jeg forstår bedre, hvilken organisation jeg bliver en del af.
  • Jeg kan se, hvordan min rolle bidrager.
  • Jeg føler mig klar til at begynde.

Gør tiden før første arbejdsdag til en del af den gode start

Jeg hjælper organisationer med at designe preboardingforløb, der kombinerer relationel kontakt, organisatorisk fortælling, relevant forberedelse og praktisk klarhed, uden at overvælde den kommende medarbejder.

Sammen kan vi blandt andet udvikle

  • En sammenhængende preboardingrejse
  • Kontaktpunkter for leder, HR, team og buddy
  • Organisationens fortælling og centrale HR-budskaber
  • Relevant indhold og digitale aktiviteter
  • Principper for dosering og timing
  • Måling af den kommende medarbejders oplevelse
Lad os styrke jeres preboarding

Kontakt

Kom i kontakt

Skriv et par linjer om, hvor I står, så vender jeg tilbage med et konkret bud på næste skridt.

Eller skriv direkte til ch@harpelund.dk