Discipliner
Offboarding: det sidste indtryk bliver hængende
Offboarding er mere end aflevering af computer, lukning af adgange og en exit-samtale. Det er den proces, der hjælper medarbejderen, kollegerne og organisationen med at afslutte samarbejdet ordentligt.
God offboarding sikrer en værdig afsked, beskytter vigtig viden og holder døren åben til en fremtidig relation.
En afsked har flere modtagere
Måden, I siger farvel på, bliver set af flere
Offboarding handler ikke kun om den medarbejder, der forlader organisationen. Afskeden sender også et signal til kollegerne, som bliver tilbage, og påvirker fortællingen om arbejdspladsen uden for organisationen.
Den, der forlader
Skal opleve anerkendelse, klarhed og en afslutning, der står mål med det bidrag, personen har ydet.
Dem, der bliver tilbage
Har brug for tydelig kommunikation, mulighed for at tage afsked og klarhed over, hvad der nu skal ske.
Organisationen
Skal sikre viden, opgaver og relationer, og lære af de erfaringer, den afgående medarbejder tager med sig.
Seks dimensioner af en god afslutning
Offboarding skal både afslutte og bevare
De samme seks dimensioner, der hjælper en medarbejder ombord, kan strukturere rejsen ud af organisationen.
Kultur: skab ambassadører
Anerkend medarbejderens bidrag, og skab en afsked, der afspejler organisationens værdier. Den sidste oplevelse bliver en del af fortællingen om arbejdspladsen.
Regler: gør det praktiske let
Planlæg aflevering af udstyr, lukning af systemadgange, afvikling af aftaler og de nødvendige administrative processer i god tid.
Netværk: inviter til fremtidig kontakt
Hjælp medarbejderen med at bevare relevante relationer, og overvej alumni-netværk, faglige fællesskaber eller anden fortsat kontakt.
Samarbejde: anerkend relationerne
Skab rum for afsked og overdragelse i teamet. En kollega forsvinder ikke bare fra organisationsdiagrammet, men fra et fællesskab.
Kompetencer: træk den vigtigste viden ud
Identificér den viden, erfaring og de relationer, som ikke må forsvinde med medarbejderen.
Resultater: afslut, overdrag og prioritér
Skab overblik over opgaver, beslutninger og leverancer: Hvad skal afsluttes, hvad skal overdrages, og hvad kan bevidst stoppe?
- Skab gode ambassadører
- Gør det praktiske i tide, og gør det nemt
- Inviter til fremtidig kontakt
- Anerkend relationer og tilknytning
- Træk den vigtigste viden ud
- Afslut, overlap, overdrag
Design forløbet, ikke kun den sidste dag
God offboarding begynder, når afgangen bliver kendt
Offboarding skal fordeles over hele opsigelsesperioden, så både det menneskelige og det praktiske får plads.
- 1
Den sidste måned: skab overblik
Planlæg kommunikation, overdragelse, vidensopsamling og praktiske opgaver. Aftal, hvordan afgangen fortælles, og hvem der overtager hvilke relationer og ansvarsområder.
- 2
Den sidste uge: afslut og lær
Gennemfør exitmåling og exit-samtale, afslut leverancer, anerkend bidraget og gør de sidste praktiske handlinger tydelige.
- 3
Den sidste dag: markér overgangen
Sørg for en værdig afsked, tydelige symboler og let aflevering. Luk adgange og processer rettidigt, uden at den administrative afslutning overskygger den menneskelige.
Exit-samtalen skal skabe læring
Spørg ikke kun, hvorfor medarbejderen rejser
En traditionel exit-samtale risikerer at blive en formalitet eller en jagt på én enkelt afgangsårsag. Men medarbejderes beslutninger er ofte sammensatte.
I det data, vi selv har været med til at samle ind, er top-scorerne:
- Psykisk arbejdsmiljø
- Samarbejde med ledelsen
- Nye faglige udfordringer
- Efterløn eller pension
- Højt arbejdspres
- Søger bedre rammer og udviklingsmuligheder
Denne slags undersøgelser illustrerer, at afgang både kan handle om belastninger, relationer, livsfase og ønsket om udvikling. Exit-data bliver først værdifulde, når organisationen analyserer mønstre på tværs af eksempelvis alder, anciennitet, jobområde og organisatorisk placering.
Fra exit-data til handling
En exitmåling er først værdifuld, når nogen bruger den
Det er ikke nok at indsamle svar fra medarbejdere, der forlader organisationen. Data skal samles, analyseres og forbindes med andre HR-data.
Et godt setup kan blandt andet vise:
- Hvorfor forskellige medarbejdergrupper forlader organisationen
- Hvornår i ansættelsen risikoen er størst
- Om bestemte ledelses-, trivsels- eller udviklingstemaer gentager sig
- Hvor medarbejderne bevæger sig hen
- Hvilke organisatoriske områder der kræver særlig opmærksomhed
- Om afgangene kunne være forebygget
Afskeden kan være begyndelsen på en ny relation
Fra tidligere medarbejder til alumni
Når en medarbejder forlader organisationen, behøver relationen ikke slutte. Tidligere medarbejdere kan blive ambassadører, samarbejdspartnere, kunder, videnspersoner eller vende tilbage i en ny rolle.
En god afslutning gør det mere sandsynligt, at døren kan stå åben. Derfor bør offboarding også rumme:
- Invitation til alumni-netværk eller fortsat faglig kontakt
- Tydelig tilladelse til at bevare relevante relationer
- En mulighed for opfølgning efter fratrædelsen
- Et bevidst perspektiv på genansættelse
Skab en afslutning, der beskytter både mennesker og organisation
Jeg hjælper organisationer med at udvikle offboarding, der kombinerer en værdig afsked med sikker overdragelse, organisatorisk læring og mulighed for en fortsat relation.
Sammen kan vi blandt andet udvikle
- En samlet offboardingrejse
- Klare roller for HR, leder, team og medarbejder
- Processer for viden, opgaver og relationer
- Exitmålinger og exit-samtaler
- Analyse og anvendelse af exit-data
- Digitale aktiviteter og implementering i HR-on
- Alumni- og boomerangpraksis
Når en medarbejder går ud ad døren, skal viden, relationer og læring ikke gå med.
Lad os styrke jeres offboardingDiscipliner
Se alle discipliner
Kontakt
Kom i kontakt
Skriv et par linjer om, hvor I står, så vender jeg tilbage med et konkret bud på næste skridt.
Eller skriv direkte til ch@harpelund.dk
